Frederik Fetterlein søger professionel hjælp hos en psykolog.
Det skriver Ekstra Bladet.
"Jeg har en masse traumer, som jeg er nødt til at få bearbejdet. Både angående mit eget liv og i forholdet til min far," siger Frederik Fetterlein, der blandt andet beskriver farens alkoholmisbrug i en ny bog, til Ekstra Bladet.
Faren, Ole Fetterlein, har siden bogens udgivelse hævdet, at sønnens beskyldninger om alkoholmisbrug er uden hold i virkeligheden.
"Min far siger, at han ikke er alkoholiker, men bare godt kan lide at glas rødvin i ny og næ. Jeg elsker min far, og jeg forstår ikke, at han ikke bare indrømmer, hvordan det er fat med ham," siger Frederik Fetterlein til Ekstra Bladet.
Han håber, at faren vil stoppe med at drikke for hele familiens skyld.
"Han er et meget kærligt og godt menneske. Men vi kan ikke blive ved med at lyve og lade som ingenting. Og jeg er nødt til at få svar på en masse ting i mit liv, også angående min far. Det er derfor, jeg nu søger hjælp. Der har været alt for meget løgn. Jeg har også selv løjet," siger Frederik Fetterlein til Ekstra Bladet.
Dele af psykologsamtalerne skal efterfølgende indgå i en dokumentarfilm om Fetterlein.
Kilde: Ekstra Bladet