Frederik Fetterlein har åbenbart holdt formen ved lige, siden han stoppede som professionel tennisspiller i 2003. I mandags var manden, der har udtalt, at han har mistet 20 millioner kroner, kaldt i Sø- og Handelsretten i forbindelse med sin forestående personlige konkurs, men han mødte aldrig op.
Kendissen havde nemlig meldt afbud, fordi han havde lagt sig med noget sygdom, skriver Billedbladet.
Heldigvis kan Fetterlein nærmest gøre krav på en plads i Guiness Rekordbog for verdens stærkeste immunforsvar, for på få timer var han blevet rask igen.
Derfor kunne han, efter sin lynhurtige raskmelding, møde op til gallapremiere på stykket "Snabba Cash" i Grand Teatret om aftenen.
Frederik Fetterlein er så meget oven på efter sin sygdom, at han fredag tager til St. Tropez med sin forlovede Charlotte Damberg, skriver Billedbladet, der har fotograferet en smilende Fetterlein ved Grand Teatret.