Manglende succes, en dom for vold og et stofmisbrug blev skæbnen for Jon fra Popstars, der ellers blev spået stort succes, efter han i 2002 vandt sangkonkurrencen.
Og nu kæmper den 26-årige Jon Nørgaard og hans firma Idolinc.dk med et bragende underskud, skriver Erhvervsbladet.
De røde tal efter firmaets første leveår vidner om et minus på 268.794 kroner.
Jon er dog selv overbevist om, at lykken vender. Underskuddet er nemlig udtryk for "væsentlige omkostninger for at introducere sig i underholdningsbranchen," som han beskriver det.
"Vi forventer dog, at aktiviteten i regnskabsåret vil medføre væsentlige indtægter i 2011, således selskabet vil kunne retablere kapitalen ved egen indtjening," siger Jon til Erhvervsbladet.
Et lån på 270.000 kroner dækker i denne omgang underskuddet og kan i øvrigt føjes til firmaets øvrige gæld på 1,2 millioner kroner.
Kilde: Erhvervsbladet