Efter seks uger som nummer ét på den amerikanske hitliste må Susan Boyle bukke under og overgive førstepladsen til den unge nye stjerne Ke$ha.
Den skotske stjerne, der blev kendt på tv, har solgt sit debutalbum 'I Dreamed a Dream' i 93.000 eksemplarer.
Dette kan dog ikke slå den 22-årige Ke$ha, der med sin single 'Tik Tok' på debutalbummet 'Animal' har solgt 152.000 albums. Det skriver BBC News.
De digitale downloads er specielt skyld i den unge stjernes succes, som udgør 76 procent.
Susan Boyles album er desuden det bedst sælgende debutalbum i Storbritannien med et salg på 410.000 eksemplarer.
Om få måneder kan Ke$has album også købes af briterne og vil sikkert give Boyle kamp til stregen.