De er ildelugtende, de er mudrede, våde og forfrosne, og så kommer de valfartende fra festivalpladsen i Roskilde for at søge ly og læ.
Roskilde Festival har nemlig lavet en aftale med Roskildehallerne om, at deres gæster mellem klokken 15 og 24 fredag og hele resten af festivalen i samme tidsrum kan komme ind til hallerne for at få varmen, klæde om og få et bad. Adgangen er gratis, oplyser arrangørerne bag festivalen på hjemmesiden Roskilde-festival.dk
Allerede torsdag aften uddelte festivalen 12.000 gratis regnslag til publikum, mens gæster, der på grund af mudderbadet ikke kunne komme til deres telte, fik lov til for at sove i sceneteltene på festivalpladsen.
Festivalen og Beredskabsstyrelsen arbejder lige nu på højtryk med at suge vand og mudder væk fra området, fejeblade er blevet sat ind for at at rydde vejene og der køres læssevis af flis ind på både campingområdet og festivalpladsen.
Og musikken, den spiller, nøjagtig som planlagt på alle scener i løbet af dagen, og kun nogle enkelte madboder i de lavestliggende områder er lukket på grund af regnen.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.