Forhåbentlig slipper Roskilde Festival for det.
Da den engelske Glastonbury festival igår åbnede, havde kraftigt regnvejr allerede gjort området til en sump. Det skriver The Sun.
Regnen har blødt markerne i Somerset helt op, og gæsterne må møve sig frem i 20 centimeter mudder.
Derfor har festivallens folk hele dagen i går kæmpet med at pumpe vand væk og lægge træflis, så der kan holdes nogenlunde ordnede forhold.
Det lysner dog for de mudrede briter. Weekenden byder på sol og varme, og der skulle blive god mulighed for at se U2, Coldplay og Beyonce i ordentligt vejr på årets festival.
"Splashtonbury", som The Sun nu kalder festivallen, er en af verdens største festivaller med 177.000 forventede gæster.
Til sammenligning har Roskilde Festival plads til 100.000.
Se flere mudderbilleder på The Sun's hjemmeside