Den populære festgade Dæmningen i Vejle lukkes for, at gøre de mange gæster trygge.
Gaden vil således være lukket for biler, så det ikke er muligt, at køre gennem gaden mellem klokken 23 og 06 fredag og lørdag frem til den 1. januar.
Det er BID-Natteliv, som repræsenterer de mange barer, butikker og diskoteker på gaden, som har ønsket lukningen.
Initiativet begyndte sidste år og var en stor succes, skriver Vejle Kommune i en meddelelse.
- Allerede sidste år forsøgte vi os med stor succes at holde gaden fri for biler i weekendernes nattetimer, skriver kommunen.
(Foto: Presse-fotos.dk)