Enden er nær for Alex Ferguson, der har leveret en stribe imponerende resultater som manager i Manchester United siden 1980'erne.
Ifølge britiske medier vurderer han selv, at der er to eller tre år tilbage, og når tiden kommer, ved han godt, hvem han gerne vil afløses af.
"Jeg kan godt lide José Mourinho. Han er en god fyr og én, jeg går fint i spænd med. Men at spekulere i Mourinho eller Wenger allerede nu er for tidligt," siger Ferguson ifølge CNN.
Mourinho er i øjeblikket godt i gang med at sikre, at Inter genvinder det italienske mesterskab, selvom han ikke formåede at få holdet videre fra ottendedelsfinalen i Champions League.
Ferguson og Manchester United udkæmper et tæt parløb med ærkerivalerne Liverpool om det engelske mesterskab.