Det kommer som en overraskelse for Manchester United-manager Alex Ferguson, at konkurrenterne Chelsea mandag valgt at fyre træneren.
Ferguson siger til MUTV, at det er meget tidligt, Chelsea har grebet til den drastiske løsning, da Luis Felipe Scolari kun havde været syv måneder i jobbet.
Han mener, Chelsea måske burde have haft lidt mere tålmodighed.
Det var dårlige resultater i den seneste tid, der kom til at koste Scolari jobbet. Han har tidligere haft stor succes som landstræner for Portugal, men overgangen til klubfodbold var altså ikke denne gang en succes.
Ifølge BBC er Chelsea allerede på jagt efter en afløser, og West Ham-træner Gianfranco Zola, der tidligere har spillet i Chelsea, nævnes som et emne.