En fremtrædende forsker ved Sydafrikas nationale institut til forebyggelse af sygdomme Waasila Jassat siger fredag, at er ikke er tegn på, at en udløber af coronavirusset omicron fører til flere tilfælde af syge.
Landets sundhedsminister, Joe Phaahlakan, oplyste tidligere fredag på et pressemøde, at Sydafrika kan være på vej ind i en femte bølge af smitte med COVID-19.
Men ifølge Jassat er presset på de sydafrikanske hospitaler ikke steget - hverken i form af indlæggelser eller brugen af ilt til syge.
Omicron spredte sig i december til Europa og resten af verden fra det sydlige Afrika. Virusset er stærkt smitsomt, men mindre farligt end tidligere varianter.
Sundhedsminister Joe Phaahla siger, at der har været en vedvarende stigning i antallet af smittede over de seneste to uger. Det kan være et tegn på, at Sydafrika bevæger sig ind i en femte bølge med smitte, siger han.
Det er en tendens, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) bekræfter.
Men der er ikke konstateret et stigende antal døde med COVID-19.
Phaahla siger, at han ikke er blevet informeret om nogen ny variant af COVID-19. Kun om mindre forandringer i den dominerende omicron-variant.
Sydafrika er det land i Afrika, der har registreret flest smittede og døde med COVID-19. Der har været 3,7 millioner smittede og over 100.000 døde.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.