Feministisk initiativ står til at komme ind i Riksdagen ved søndagens svenske valg. Men er der brug for et parti, der taler feministernes sag, i et af verdens mest ligestillede lande. Og står ligestilling hos indvandrerkvinder på partiets dagsorden.
Det svarer partiets spidskandidat i Malmø, Katerin Mendez, på.
Sverige er både ifølge World Economic Forum og det europæiske Gender Equality Index blandt de allermest ligestillede lande i verden. Hvorfor er der brug for et feministisk parti?
Svar: Det er en mærkelig logik at ligestille svensk ligestilling med andre landes. Der findes intet andet område, hvor vi argumenterer på den måde. Tænk hvis vi sagde: Se på vores lønninger og se på andre landes - de tjener jo næsten ingenting. I Sverige må vi forholde os til, at den svenske Riksdag vedtog fire ligestillingsmål i 2006:
1. En jævn fordeling af magt og indflydelse i samfundet.
2. Økonomiske lighed.
3. En jævn fordeling af det ubetalte arbejde i hjemmet.
4. At mænds vold mod kvinder skal stoppe.
Disse mål blev sat op, fordi vi ikke har ligestilling. Kvinder tjener for eksempel 86 procent af mandens løn. Og på et helt arbejdsliv bliver det til 3,6 millioner svenske kroner. Kvinder står for det meste af det ubetalte arbejde, og blot 25 procent af nye fædre tager forældreorlov.
Så selv om vi har bedre resultater end i mange andre lande, så siger det mere om, hvor skidt det står til dér.
Hvad er det især i Sverige, Feministisk initiativ mener, at der er brug for at gøre op med?
Svar: Feministisk initiativ mener, at vi må synliggøre de normer, der findes i samfundet, som i sidste ende betyder, at mennesker diskrimineres. Skal vi nå målene for ligestilling, skal vi have politiske foranstaltninger, der aktivt bekæmper forskelsbehandling. Om det så handler om kønsdiskrimination, etnisk diskrimination eller aldersdiskrimination.
Derfor har vi også et klart antiracistiske perspektiv. Feminisme og antiracisme hører sammen. Etnisk diskrimination har samme konsekvenser som forskelsbehandling baseret på eksempelvis køn, som skaber en ulige fordeling af magt, begrænset råderum og ulig økonomisk fordeling.
Nogle forskere har i Danmark påpeget, at ligestilling særligt er et problem i nogle indvandrermiljøer. Anser du det som en udfordring, Feministisk initiativ skal tage op?
Svar: Nej - virkelig ikke. Desværre handler den offentlige debat i stigende grad om "vi" og "dem". I virkeligheden er der en general opfattelse i samfundet, der fører til, at kvinden er værdsat lavere end mænd. Og det er ligegyldigt, hvor i verden man kommer fra.
Feministisk initiativ mener, at man skal have et andet Sverige. Hvad er mest presserende at få lavet om?
Svar: Vi skal have gjort op med billedet af os selv som nation. Vi ser os selv som ligestillede, åbne og tolerante. Når vi bilder os selv det ind, står den opfattelse i vejen for at kunne løse de knuder op, som er i det svenske samfund i dag. Feministisk initiativ er et parti, som aktivt arbejder for at modvirke diskriminering, der strækker sig længere end til kønsdiskriminering.
Hvad ville være den første lovændring, Feministisk initiativ ville gennemføre, hvis partiet fik flertal i Riksdagen?
Vi vil forpligte Medlingsinstitutet (en styrelse, der tager sig af arbejdsmarkedsspørgsmål, red.) til at arbejde for ligeløn.
Og vi vil gøre barselsorloven individuel, så hver forældre har deres egen personlige orlov.
/ritzau/