Politiet i Skåne står på bar bund efter en ualmindelig voldelig nat i det sydsvenske.
Fem kvinder anmeldte i løbet af natten til lørdag, at de havde været udsat for en voldtægt, skriver netavisen Sydsvenskan.se.
De fem voldtægter fandt sted i fire forskellige byer og har ikke umiddelbart noget med hinanden at gøre.
Første anmeldelse skete ved totiden, hvor en kvinde havde været udsat for voldtægt i en lejlighed i Helsingborg.
I løbet af natten fulgte fire anmeldelser om voldtægt eller voldtægtsforsøg i byerne Landskrona, Malmö og Kristianstad.
Endnu er ingen anholdt i sagerne, skriver Sydsvenskan.se.