Ritzau
Opdateret kl. 10:57
Fem personbiler og en lastvogn er onsdag eftermiddag involveret i en alvorlig trafikulykke i Højslev Stationsby øst for Skive, oplyser politiet.
Der er tale om et harmonikasammenstød, lyder det fra Midt- og Vestjyllands Politi.
På grund af ulykken er Hobrovej ved Skive spærret for trafik.
Ved en rundkørsel holdt fem personbiler stille men blev ramt med stor kraft bagfra af en lastvogn, oplyser politiets vagtchef, Lars Even.
- Vi betragter det umiddelbart som alvorligt, siger han.
To personer er blevet fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby. En tredje har fået behandling på en skadestue.
En bilinspektør er blevet alarmeret for at foretage nærmere undersøgelser på ulykkesstedet, oplyser vagtchefen.
/ritzau/