Bombeangreb er sjældne i Herat, der er Afghanistans rigeste og mest rolige by, der lever godt af samhandel med det nærtliggende Iran.
Selvmordsbomben ramte en konvoj af Nato-styrker, der kørte fra lufthavnen, der ligger i udkanten af byen, som ligger i den vestlige del af Afghanistan.
Fem soldater blev såret ved angrebet, mens et køretøj blev stærkt beskadiget, oplyser Nato.
De fleste af soldaterne i det vestlige Afghanistan kommer fra Italien. De danske styrker er udstationeret i den sydlige del af landet i Helmand-provinsen.
Selvom Taleban har intensiveret angrebene mod Natos tropper i landet, så er kun fire procent af ofrene Nato-soldater. Størstedelen af ofrene er civile afghanere, oplyser sikkerhedseksperter ifølge Reuters.
-Newspaq