Musikgruppen Grupo Fugitivo var 25. maj på vej til en privat fest, men de nåede aldrig frem til byen Reynosa nær grænsen til USA.
I stedet mener de mexicanske myndigheder, at de fem musikere i alderen 20-40 år gruppen var blevet kidnappet, da deres familier kort efter blev afkrævet løsepenge.
Nu er de blevet fundet dræbt, skriver BBC.
I forbindelse med forbrydelserne er ni medlemmer af det berygtede Gulf-kartel blevet anholdt, i den forbindelse blev ni våben og to køretøjer også beslglagt.
Politiet arbejder nu på at finde motivet for drabene på musikerne – det vides ikke, om deres musik skulle være årsagen eller om de tilfældigvis havnede i skudlinjen i delstaten Tamaulipas, der længe har været hærget af vold og drab.