En fem meter høj tsunami har ramt Indonesien. Det rapporterer Røde Kors i Indonesien ifølge organisationens danske generalsekretær, Anders Ladekarl.
Meldingen bekræftes af Røde Kors' ansvarlige for Sydøstasien, Birgitte Ebbesen. Hun befinder sig i hovedstaden Djarkata og er tæt på de områder, der er blevet ramt af den store bølge.
Det kraftige efterskælv har eftersigende givet et udslag på 8,2 på richterskalaen.
Efterskælvet fik de indonesiske myndigheder til at udstede endnu en tsunami-advarsel.
Det første skælv, der målte 8,6 på richterskalaen, udløste en 80 centimeter høj bølge. Bølgen gjorde dog ingen alvorlig skade.
Aceh-provinsen blev hårdt ramt af en tsunami i 2004.
"Tilbragte en måned i Aceh lige efter 2004 #tsunami - mine tanker går til kollegaer og de mange der nu genopliver rædslerne fra sidst," skriver Anders Ladekarl på Twitter.
De danske turister i de tsunamivarslede områder skulle efter sigende være i sikkerhed. Det fortæller både Star Tours, Apollo og Spies til Newspaq.
Det er indtil videre ingen meldinger om tilskadekomne eller døde.