Fem kvindelige passagerer fra en forulykket varmluftsballon blev søndag reddet op fra Stillehavet ud for Peru.
To mænd fortsat er savnet efter ulykken, hvor stærke vinde formentlig fik fat i ballonen og drev den ud over havet, der var dækket af tæt tåge.
Ballonen blev meldt savnet tidligere på dagen, og en storstilet eftersøgning blev sat i værk efter de seks peruanske turister og ballonskipperen.
- Gudskelov har vi fundet fem kvindelige passagerer og vi fortsætter med at lede efter de to savnede mænd, som vi håber på at finde i live, siger indenrigsminister Wilfredo Pedraza.
- Der er glæde men også stadig anspændthed, fordi vi skal finde de to andre unge mennesker.
Kvinderne blev reddet af helikoptere, og de befinder sig nu på et hospital, hvor de bliver behandlet.
Mindst en af de to mænd skulle ifølge ministeren have forsøgt at svømme i land.
Pedraza kritiserer firmaet bag ballonturen, Globos Peru SAC, for "alvorlig forsømmelse", fordi det ikke krævede, at passagerne bar redningsveste.
Han raser også over, at ballonen ikke var udstyret med et GPS-system, så den lettere kunne spores.
/ritzau/AFP