Af de knap 60 anholdte fra mandagens optøjer på Christianshavn i København er i alt fem varetægtsfængslet - alle i 20 dage.
Alle er fængslet, fordi vidner blandt politiets folk har set dem kaste med sten eller flasker. Men dommeren lagde også vægt på, at der er risiko for at de fem vil deltage i nye uroligheder, hvis de blev sat på fri fod.
Alle fem har kæret fængslingerne.