To mænd og tre kvinder, der blev anholdt i tirsdag under en aktion mod bordellerne "Passiongirls" på Amager og "Calendargirls" i Albertslund, blev onsdag varetægtsfængslet.
Grundlovsforhøret varede i ni timer, og de fem blev sigtet for blandt andet rufferi og menneskehandel.
Både Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter som Københavns- og Vestegnens Politi deltog aktionen.
Politiinspektør Bent Isager-Nielsen siger til Ritzau, at det lykkedes de anholdte bagmænd at "tjene mange penge" på de prostitueredes arbejde.
Ifølge bt.dk fik anholdelserne ikke bordellerne til at lukke ned, da begge tilsyneladende kører videre i aften.
-Newspaq