Royal Run ’27 kommer til Thisted, Silkeborg, Haderslev, Vordingborg og København/Frederiksberg.
Tilmeldingen åbner 30. september klokken 10.
Fem danske byområder skal lægge gader og stræder til Royal Run ’27, når H.M. Kongen igen står i spidsen for den royale motionsdag.
Værtsbyerne bliver Thisted, Silkeborg, Haderslev, Vordingborg samt København/Frederiksberg. De fire første er værter for første gang, mens København/Frederiksberg har været med hvert år.
Royal Run afholdes 2. pinsedag, mandag den 17. maj 2027, og der bliver samlet plads til 102.500 deltagere.
København/Frederiksberg får den største kapacitet med 50.000 deltagere. Silkeborg får plads til 17.500, Haderslev 15.000 og Thisted og Vordingborg hver 10.000.
Tilmeldingen åbner 30. september klokken 10. Deltagerne kan vælge mellem One mile, 5 kilometer og 10 kilometer. Distancerne kan gennemføres løbende, gående eller rullende.
Royal Run arrangeres af Danmarks Idrætsforbund og DGI i samarbejde med Dansk Atletik.