Ifølge en FN-rapport, som nyhedsbureauet AP er kommet i besiddelse af, er piger på helt ned til fem år blevet voldtaget i den uroplagede Dafur-provins i Sudan. Det skriver nordjydske.dk.
Rapportens forfatter, Luis Moreno-Ocampo, er chefanklager ved Den Internationale Straffedomstol. Han fortæller desuden, at børnenes forældre er blevet tvunget til at se på, og han beskylder Sudans regering for at være indblandet i overgrebene mod de sorte afrikanere i Dafur.
Sudans stat involveret i forbrydelser
Det er hovedsageligt den arabiske Janjaweed-milits, som er gået hårdt til værks over for de sorte afrikanere i Darfur. Regeringen i Sudan har dog nægtet at have støttet og bidraget til militsens hærgen, men i rapporten står der direkte, at hele det sudanske statsapparat er indblandet i forbrydelser mod menneskeheden
Sudans ambassadør i USA afviser anklagerne, men Luis Moreno-Ocampos talskvinde siger, at chefanklageren allerede næste måned vil præsentere håndfaste beviser. Han vil deusden sætte navne på ansvarlige personer.