Hvis du overvejer at søge ind som politimand, er det godt med noget forberedelse til Politiskolens test i almen viden. Den kan man blandt andet hygge sig med i politiets eget medlemsblad, Politi .
Problemet er, at du risikerer at dumpe, da testen giver forkerte svar på spørgsmål om danske fartgrænser.
Forkerte svarmuligheder
I bladet er det første spørgsmål i testen følgende:
»Hvad den højst tilladte generelle hastighed på en motortrafikvej?.«
Svarmulighederne er: 90 km/t, 110 km/t eller 130 km/t.
Det korrekte svar på spørgsmålet er: 80 km/t.
Og forkert svar
Og som om det ikke var nok, så angiver politiet ikke de trods alt mere beskedne 90 km/t som det rigtige svar, men derimod 110 km/t.
På motortrafikveje i Danmark må hastigheden ikke overstige 80 km/t. Ofte er hastigheden på motortrafikveje dog sat op til 90 km/t, men med medmindre, der bliver skiltet med andet, er den generelle hastighed altså 80 km/t.
Hastigheden er typisk skiltet om, hvis omstændighederne på vejen er til det.