Roger Federer er stadig kongen af international herretennis.
Schweitzeren satte en tyk streg under sin suverænitet, da han i US Open-finalen i New York søndag nat besejrede den fremstormende serber Novak Djokovic i tre sæt med cifrene 7-6, 7-6, og 6-4.
Roger Federer var dog i visse problemer undervejs mod serberen, der som en af de få tidligere har slået verdensetteren. Djokovic havde således sætbolde i både f ørste og andet sæt, men den unge serber formåede ikke at udnytte chancerne, og så vandt Federer begge partier efter tiebreaks.
Federer er nu oppe på 12 vundne grand slam-turneringer - det er kun to mindre end Pete Sampras rekord på 14 grand slam-titler.