Tennisstjernen Roger Federer vandt søndag ATP-turneringen Mercedes Cup i Stuttgart, da han besejrede canadieren Milos Raonic i to sæt - 6-4, 7-6 (7-3).
Dermed sikrede den topseedede schweizer sig sin turneringssejr nummer 98 i karrieren.
Federer, der sprang grussæsonen over og har holdt turneringspause i flere måneder, vandt første sæt på 34 minutter, efter at han brød canadierens andet serveparti og selv holdt serv i resten af sættet.
Andet sæt måtte ud i tiebreak, da begge spillede formåede at holde serv. Her startede de to med at bryde hinanden, inden Federer til sidst brød canadieren endnu to gange og servede sættet og sejren hjem.
Allerede lørdag spillede Federer sig med en sejr i semifinalen tilbage som nummer et på verdensranglisten, når den næste rangliste offentliggøres mandag.
Han vil dermed tage førstepladsen tilbage fra Rafael Nadal, der erobrede den, da han tidligere på måneden vandt grand slam-turneringen French Open.
Det er sjette gang i karrieren, at Federer sætter sig på førstepladsen på verdensranglisten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.