Verdensetteren i tennis viste søndag aften, hvorfor han er netop det.
Roger Federer spillede fremragende og udspillede til tider verdenstoeren Novak Djokovic i finalen af Cincinnati Masters, hvor Federer sejrede med 6-0, 7-6.
Kun 80 minutter behøvede schweizeren for at vinde sin ATP-titel nummer 76 i karrieren. Det var femte gang, at Federer sejrede i Cincinnati Masters, hvilket er rekord. Før delte han rekorden med den svenske legende Mats Wilander.
For Djokovic er finalen i netop denne turnering ret forhekset. Foruden søndagens nederlag tabte serberen også finalerne i 2008, 2009 og 2011.
Kampen var nummer 28 i rækken mellem de to tennisstjerner, og Federer er nu oppe på 16 sejre.
/ritzau/