Schweiziske Roger Federer blev hyldet af dem alle. Björn Borg, Jimmy Connors og John McEnroe - plus naturligvis 15.000 ellevilde tilskuere på Centre Court i London-forstaden Wimbledon, der har lagt navn til den traditionsrige turnering.
Alle bukker sig i støvet for Federer. Som blot den anden i tennishistorien har han vundet den traditionsrige turnering fem gange i streg. Den bedrift har kun mesteren over dem alle, Björn Borg, gjort før Federer.
For efter tre timer og 45 minutter kunne han synke sammen på græstæppet som vinder af Wimbledon-turneringen. Over fem sæt - og efter spil i højt tempo - vandt han over Rafael Nadal med cifrene 7-6, 4-6, 7-6, 2-6 og 6-2.
Flere gange var det tæt på at gå helt anderledes i den medrivende kamp. I fjerde sæt brød Nadal Federer to første servepartier, og to gange i femte sæt var schweizeren nede med 40-15 i egne servepartier. Men hver gang hev han sig selv op og servede partierne hjem.
Det Federers 11. Grand Slam-titel.