Stiller man betjentene fra en af Sydafrikas største byer, Port Elizabeth, op på en lang række, vil næsten hver anden bule væsentlig mere ud over livremmen end godt er, når man skal jagte forbrydere.
Derfor bliver de overvægtige betjente nu sat på skrump.
Slankekuren af det sydafrikanske politi skal sikre, at betjentene er i stand til at beskytte fodboldfans ved sommerens VM.
Sydafrika har en af verdens højeste kriminalitetsrater, og politiet bliver ofte skudt i skoene, at de er ude af form og skydegale, skriver BBC.
Den obligatoriske sved på panden er allerede i fuld gang.
Og flere sportsstjerner har sagt ja til at hjælpe med at få betjente i form, blandt andre den tidligere verdensmester i boksning 'Baby' Jake Matlala og fodboldspilleren Lucas Radebe, der både har spillet med anførerbånd for det sydafrikanske fodboldlandshold og Leeds United.
"Vi prøver at gøre det attraktivt og stilet, så det vil bliver lettere for politibetjentene at gå i træningscenteret med tidligere boksestjerner og fodboldstjerner," siger politidirektør Bheki Cele til BBC's Afrikaprogram.
"For alle i det sydafrikanske politi skal være i form, sunde og klar til et hårdt år," tilføjer han.