Regeringen har i sit kommende finanslovsforslag sat penge af til at øge sikkerheden på veje, hvor man samtidig øger hastighedsbegrænsningerne.
Det drejer sig om 150 kilometer landevej og 70 kilometer motorvej, hvor man ifølge Vejdirektoratet kan hæve hastigheden uden større risiko for ulykker, hvis man samtidig investerer i bedre vejsikkerhed.
Torben Lund Kudsk, der er afdelingschef for FDM's økonomiske-politiske sekretariat, er meget positiv over for idéen:
- Erfaringer både herhjemmefra og fra udlandet viser, at hvis bilisterne oplever, at hastighedsbegrænsningerne tager udgangspunkt i lokale forhold, så er de også mere tilbøjelige til at overholde dem.
- Derfor hilser vi en differentieret tilgang til hastighedsbegrænsninger velkommen, især når det også følges op af penge til sikrere vejforhold, siger han.
Hos Rådet for Sikker Trafik har dokumentationschef Jesper Sølund stor tillid til Vejdirektoratets beregninger.
Men han mener alligevel, at man kunne bruge de 94 millioner kroner bedre og mere balanceret.
Han henviser til Færdselssikkerhedskommissionen, der for nogle år siden kom med en række anbefalinger til, hvordan sikkerheden på vejen kan forbedres.
- Kommissionen anbefalede ikke at hæve hastigheden, men sagde derimod at det er en god idé at sænke hastighedsgrænserne lokalt, hvor der er kryds.
- Det kunne være en overvejelse værd, om man samtidig med, at man hæver hastigheden der, hvor det giver mening, også sænker den der, hvor der er stor risiko for ulykker, siger han.
Tanken er, at hastigheden skal hæves fra 80 til 90 kilometer i timen på de udvalgte landeveje samt fra 110 til 130 kilometer i timen på de tilsvarende motorveje.
Hvis forslaget ender i den endelige finanslov, går der op mod to år, før de nødvendige anlægsarbejder er gennemført og hastighedsbegrænsningerne bliver hævet.
/ritzau/