Det var ikke ligefrem mesterskabsform, der prægede de danske meste i fodbold fra FC København. De kan allerede skrive sæsonens første nederlag i statistikken efter at de var på besøg hos FC Nordsjælland på Farum Park.
Kun tre minutter skulle der spilles, før hjemmeholdets Stephan Petersen gjorde det klart for mestrene, at titlen alene ikke vinder fodboldkampe. Det blev til 1-0 efter at han snød sig uden om Jesper Christensen i FCK-målet.
FCN holdt presset på københavnerne, og kort før halvleg kunne landsholdreserve Martin Bernburg hamre bolden ind i maskerne. Nu stod det 2-0 til hjemmeholdet.
Den stilling holdt kampen ud, og dermed kan FC København konstatere, at de ikke længere ligger nummer ét.