FC Nordsjælland var flere gange godt på vej ud af medaljekampen i SAS-ligaen, da Horsens hjemme på Horsens stadion var foran to gange, og i det hele taget var det bedste hold.
Ali Gerba bragte de gule foran med 1-0 efter blot seks minutter, men 22 minutter senere lykkedes det Michael Ribers at udligne for FCN.
I anden halvleg kom der for alvor gang i måltavlen, da Charles Akonnor efter 60 minutter gjorde det til 2-1, men FCN udlignede med det samme, da de udnyttede, at Horsens-spillerne ikke var færdige med at juble.
Et kvarter før tid sikrede Stephan Petersen så FCN alle tre point, da han med hovedet gjorde det til 3-2. Dermed er nordsjællænderne stadig i spil om sølv og bronzemedaljerne, hvor der er fem point op til FCM og fire til OB.
1-0 Ali Gerba (7.)
1-1 Michael Ribers (27.)
2-1 Charles Akonnor (59.)
2-2 Thomas Kristensen (60.)
2-3 Stephan Petersen (76.)
Horsens Per Gade blev vist ud efter 78 minutter.