»VI har talt om, at vi skal spille vores egen spil. Det nytter ikke noget at spille taktisk, så går det bare galt. Den type hold er vi slet ikke. Men står den 0-0 mod slutningen, så kaster man jo ikke alt frem« siger fløjspilleren.
Finnerne er ikke nogen skræmmende modstander, men får de lov at spille, kan det blive farligt.
»De er så gode, som vi giver dem lov til at være. De har nogle spillere, der godt kan noget, men spiller vi som i det første opgør, så har de ikke en chance,« siger Simon Poulsen, der håber på en tidlig scoring til Ulvene.
»Vi vil satse hårdt på at få tidligt hul på bylden. Får de pludselig et mål, så kommer vi under pres, og de får tro på den,« siger den unge landsholdsspiller.