Bare fordi man er jysk behøver man ikke være beskeden.
Superligaens to jyske førerhold, Randers og FC Midtjylland, holdt sig bestemt ikke tilbage, da Randers gæstede SAS-Arena i Herning. Fem mål blev det til i en kamp, hvor Midtjylland viste flot moral.
Randers var foran 2-0, men FCM fik udlignet inden pausen, og farlige Frank Kristensen afgjorde kampen i anden halvleg. 3-2 til FC Midtjylland, der nu ligger side om side med Randers i toppen.
I eftermiddagens anden klokken 16-kamp vandt FC Nordsjælland en sikker sejr på 4-0 over bundproppen Viborg.