FC Midtjylland står foran et skifte på målmandsposten.
På det seneste har midtjydernes målmand, Lasse Heinze, ikke ligefrem optrådt prangende og derfor overvejer træner Erik Rasmussen at give debut til den tjekkiske målmand Martin Raska, når ulvene tager til Horsens for at spille superligakamp onsdag.
Martin Raska kom til klubben i vinterpausen fra Banik Ostrava og var til at starte med skulderskadet, men nu er han altså klar til ilddåb i superligaen.
Raska var senest bedste mand, da FC Midtjyllands 2. divisionshold fredag aften slog Hobro IK med 0-2.