Der er brug for forstærkninger i FC Midtjylland, hvis årets sølvmedaljer skal veksles til guld næste sommer.
Og en af dem, som træner Erik Rasmussen mener kan sparke de ambitiøse jyder helt til tops, er Esbjergs svensk-gambianer Njogu Demba Nyrén.
Ifølge Ekstra Bladet står FCM klar med et tilbud på cirka syv millioner kroner. Penge har klubben nemlig nok af efter en vellykket aktieudvidelse forleden. Og i Esbjerg er man ikke på forhånd afvisende overfor et salg af den fysisk stærke angriber, som også FCK har været ude efter.
Og i Esbjerg er man ikke på forhånd afvisende overfor et salg af den fysisk stærke angriber, som også FCK har været ude efter.
- Der har været forespørgsler på Demba fra andre danske klubber, og når og hvis der kommer et konkret bud, vil jeg bringe det videre til bestyrelsen, siger Esbjergs sportschef Niels Erik Søndergaard til Ekstra Bladet.