FCM Håndbold-stregspiller er gravid og ude for sæsonen

Linn Blohm kommer ikke i aktion mere i denne sæson, efter at hun er kommet i lykkelige omstændigheder.
Linn Blohm er gravid og ude for resten af sæsonen.
Linn Blohm er gravid og ude for resten af sæsonen. Foto: Henning Bagger/arkiv/Scanpix

FCM Håndbold får ikke glæde af stregspilleren Linn Blohm i resten af denne sæson.

Klubben meddeler, at den 25-årige svensker er gravid og skal føde til marts næste år.

- Vi glæder os på Linn og Peters (Linn Blohms kæreste, red.) vegne.

- Det er lykkelige omstændigheder, og vi ser frem til at se hende på banen igen, når hun er klar, siger FCM-direktør Jakob Mølgaard Christensen til klubbens hjemmeside.

Linn Blohm kom i sommeren 2016 til FCM Håndbold fra TTH Holstebro.

Her nåede hun at spille i to år.

Linn Blohm var sidste år med ved OL i Rio for Sveriges landshold.

I 2014 vandt hun EM-bronze med Sverige.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.