FCM's håndboldkvinder har endnu chancen for at blive danske mestre.
Søndag lykkedes det holdet at vinde den anden DM-finale i damehåndbold mod Randers HK.
Randers vandt for to dage siden den første finalekamp på hjemmebane med 23-20.
FCM førte ved pausen 13-11, og gennem hele anden halvleg var holdet på vinderkurs.
Det var ellers Randers, der kom bedst fra start, og Randers har gennem hele sæsonen været det dominerende hold.
Kronjyderne havde således inden dagens kamp vundet alle tre kampe mod FCM tidligere på sæsonen - to gange i grundspillet og senest i den første DM-finale i fredags.