FCKs sportschef: Lille var skrækmodstander

Det blev langt fra en ønskelodtrækning for FC København, da der i dag blev trukket lod til CL-playoff.

FC Københavns sportsdirektør, Carsten V. Jensen, er bestemt ikke tilfreds med, at FC København har trukket franske Lille i playoff-kampene til Champions League.

- Det var det, jeg personligt frygtede, er sportsdirektørens umiddelbare reaktion.

- Vi har før mødt franske hold, blandt andet Marseille, og her har vi fornemmet den styrke, som de franske hold besidder.

- Den franske liga har et højt, højt niveau, og Lille har igennem en årrække nu været med til at dominere rækken.

Carsten V. Jensen tror dog på, at det kan lade sig gøre at overraske mod de franske favoritter.

- Vi skal spille vores allerbedste for at have en chance mod dem. Det er et superhold, vi skal op mod. Men det skal ikke forhindre os i at gøre et forsøg.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.