FCK ude af EHF-Cuppen
Det lykkedes ikke FCK Håndbolds kvinder at overraske mod Rulmentul Brasov i søndagens returopgør. Dermed er københavnerne ude af EHF-Cuppen.

FCK Håndbolds kvinder røg søndag ud af EHF-Cuppen efter at have tabt returopgøret mod rumænske Rulmentul Brasov 17-25.

Det lykkedes således ikke københavnerne, der også tabte det første opgør på hjemmebane 24-29, at følge GOG Svendborg TGIs damer til ottendedelsfinalerne i den europæiske turnering.