FC København var søndag foran 2-0 i træningskampen mod FC Basel fra Schweiz, men københavnerne kunne ikke holde føringen, der allerede blev hentet i første halvleg.
FCKs Ailton Almeida og Marcus Allbäck stod for kampens to første mål, mens Basels Mladen Petric reducerede direkte på frispark, og Eren Derdiyok udlignede kort før pausen.
Derdiyok bragte Basel i føringsposition i starten af anden halvleg, men Michael Silberbauer reddede FCK ti minutter før tid efter et kontraangreb.