De danske mestre fra FCK sparer profilerne Jesper Grønkjær og Marcus Allbäck, når de i aften besøger Lyngby i den første pokalsemifinale.
Selv uden de to profiler ligner det en overkommelig opgave for de danske mestre, men FCK skal op imod et formstærkt Lyngby-hold, der i weekenden vandt overbevisende over AGF og i øjeblikket fører Viasat Divisionen med 10 point.
Samtidig kan Lyngby bryste sig af at have statistikken med sig. De seneste 10 kampe imod FCK er endt med fire Lyngby-sejre og tre uafgjorte.
Lyngby - FCK: Lyngby Stadion kl. 18.00. Kampen vises direkte på TV3+.