I de sidste 10 minutter af semifinaleopgøret mellem FCK Håndbold og Magdeburg i EHF Cuppen søndag eftermiddag fik Magdeburg skabt sig et rigtig godt udgangspunkt forud for returopgøret på hjemmebane.
FCK Håndbold gik fuldstændig ned til sidst, og gæsterne øgede deres etmåls-føring ved 26-25 til kampens resultat 35-27 (17-16) i slutminutterne. En føring, som det danske mandskab får utrolig svært ved at hente i returopgøret i Tyskland.
Således skal der ligefrem et mirakel til, hvis FCK Håndbold skal nå finalen i denne omgang.
Anders Christensen, Sebastian Koch Hansen og Martin Frandesjö scorede hver fem gange for FCK Håndbold, men det var altså ikke nok til at hente en sejr på hjemmebane.