Røde Stjerne er rejst til Danmark og tirsdagens returmøde med FC København i kvalifikationen til Champions League uden den målfarlige angriber Milan Pavkov.
Den 25-årige angriber scorede i sidste uge for serberne i det første opgør i Beograd i en kamp, der endte 1-1.
Pavkov bragte Røde Stjerne foran med 1-0 et minut før pausen, da hans skud ramte Victor Nelsson på benet, så bolden gik i en bue over Sten Grytebust i FCK-målet.
Den serbiske målscorer blev dog pillet ud i pausen.
FCK slipper desuden for offensivspilleren El Fardou Ben Nabouhane, der fik en sen rolle som indskifter i kampen i Beograd.
El Fardou Ben Nabouhane har ellers haft en lovende sæsonstart med to scoringer i to kampe i den serbiske liga.
I sidste sæson blev den målfarlige spiller fra øgruppen Comorerne nummer fire på topscorerlisten i Serbien med i alt 17 træffere.
FCK og Røde Stjerne kæmper om en plads til fjerde og sidste kvalifikationsrunde til Champions League-gruppespillet.
Den samlede vinder af duellen skal op mod schweiziske Young Boys.
På grund af Jonas Winds sene udligning på straffespark i Beograd, vil 0-0 i tirsdagens opgør i Parken sende FCK videre i turneringen på reglen om udebanemål.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.