Det lykkedes ikke for FCK s sejrsvante fodboldspillere, men for håndboldspillerne i hovedstadsklubben endte sæsonen i triumf.
Efter at have spillet 31-31 med GOG i Odense løb FCK s håndboldherrer tirsdag aften for første gang nogensinde med guldmedaljerne. FCK havde vundet den første kamp på hjemmebane og kunne derfor nøjes med uafgjort.
Og sådan gik det, efter at FCK fem sekunder før tid brændte straffekast og gav GOG en sidste mulighed for at fremtvinge en tredje DM-finale.
Det lykkedes dog ikke hjemmeholdet at komme frem til en afslutning, og så kunne FCK juble over DM-guldet.
GOG var ellers foran med fem mål et stykke inde i anden halvleg, men efter at have været i overtal fik FCK hurtigt kontakt igen, inden den nervepirrende afslutning.