Lang tids spekulationer er slut.
F.C. København har netop offentliggjort på sin Facebook-profil, at klubben har skrevet kontrakt med Sønderjyskes Sölvi Ottesen. Kontrakten er på tre år, og islændingen træner med allerede i morgen.
"Sölvi har haft en imponerende indflydelse på Sønderjyskes positive resultater de seneste par år. Med sin nærkampstyrke, internationale hovedspil og ultimative fighteregenskaber, har han nærmest opnået kultstatus i det sønderjyske. Jeg glæder mig derfor over at Sölvi ikke længere skal optræde som er en vanskelig modstander, men som en stærk medspiller i F.C. København," siger sportsdirektør Carsten V. Jensen til fck.dk.
Sölvi Ottesen har været en af de bærende kræfter i det sønderjyske forsvar.
Den 26-årige forsvarsgeneral siger selv om skiftet:
"Jeg kommer til København med høje ambitioner og for at hjælpe klubben til flere titler og mesterskaber. Der har været spekuleret meget i, hvor jeg skulle fortsætte min karriere, men for mig har der kun været ét dansk alternativt, og det er F.C. København," siger han.
Han får rygnummer 5 i F.C. København.
Det er ikke lang tid siden, at københavnerklubben var i kontakt med sønderjyderne i transfer medfør. I sidste uge sikrede de sig angrebstalentet Søren Frederiksen, der dog bliver lånt ud til klubben fra Haderslev det næste år.