Det kan blive et gensyn med dansk fodbold for Michael Laudrup allerede om tre uger.
FC København er således kommet i lodtrækningsgruppe med Laudrups Getafe-mandskab, som trods status af debutant på den internationale scene, i modsætning til FCK, er blevet seedet i første runde af UEFA Cuppen på grund af de spanske holds gode resultatet i Europa.
Udover Getafe kan FCK trække Tottenham, Lens, Dynamo Bukarest og Røde Stjerne.
AaB, FC Midtjylland og OB er heller ikke seedede og står også til at skulle møde stærke hold.
OB kan løbe ind i Panathinaikos, Bordeaux, Sparta Prag, Atletico Madrid eller Empoli, mens
AaB står til at møde AZ Alkmaar, Anderlecht, Souchaux, Sampdoria eller Spartak Moskva.
FC Midtjylland kan trække Rapid Bukarest, Lokomotiv Moskva, Bolton, Fiorentina eller taberen af den udsatte kvalifikationskamp til Champions League mellem Sevilla og AEK Athen.
UEFA trækker lod i dag klokken 13.00. Første kamp er 20. september med returopgør 4. oktober. Vinderne af kampene i 1. runde går videre til et gruppespil med fem hold i hver pulje.