FC København-legenden Hjalte Bo Nørregaard har sat sin prægtige liebhaverlejlighed i hjertet af København til salg.
Lejligheden ligger i Danmarks måske ældste villakvarter, Rosenvænget på Østerbro.
Han har sat en prisseddel på 16.750.000 kroner for at få nøglerne til den 199 kvadratmeter store bolig.
Det skriver Boliga.
Den nu 43-årige Hjalte Bo Nørregaard erhvervede lejligheden i 2021 for 11.500.000 kroner. Det betyder, at hvis lejligheden sælges til prisen, så vil gevinsten være på 5.250.000 kroner.
Hjalte Bo Nørregaard spillede det meste af sin karriere i FC København, hvor han nåede 320 kampe for "Løverne". Internationalt nåede han kortvarigt at spille for hollandske SC Heerenveen.
Udover en flot fodboldkarriere på banen har Hjalte Bo Nørregaard også gang i en trænerkarriere. I dag er han assistenttræner for FC København.
Se boligen her