Omkring 80 fodboldfans er blevet nægtet adgang til stadion i Brugge, da de er taget til Belgien uden at have billet til den afgørende UEFA Cup-kamp.
Kun de fans, som har købt billet via FCK Away og som er registrerede bliver lukket ind på stadion. Det afviste fans troede, at de kunne betale ved indgangen.
"I flere af FCKs udekampe, har man kunnet registrere sig på dagen, men det er åbenbart ikke tilfældet her i Brugge. Vi har brugt en masse tid og penge på at tage herned, og troede at vi kunne købe billet på dagen, som i de andre af FCK's UEFA Cup-kampe," siger talsmanden for Ultras København til sporten.dk.
Belgisk politi har nu bedt fansene om at forlade området ved stadion
"Vi fik så at vide, at det belgiske politi ikke vil have os rendende omkring stadion, hvis vi ikke har billet," siger talsmanden.