Manchester Citys nyudnævnte træner Sven-Göran Eriksson skal, ifølge den norske avis Verdens Gang, være interesseret i FCK s Brede Hangeland, og ifølge avisen er en handel nært forestående.
-
Hvis den rigtige klub dukker op, kan det være Brede skifter. Hvis ikke,
så bliver han i København, hvor han har det rigtig godt under Ståle
Solbakken, siger Hangelands agent, Jim Solbakken til Verdens Gang.
Med til historien hører dog dels at Manchester City de seneste uger er blevet kædet sammen med et utal af spillere, dels at Hangeland tidligere på sommeren blev sat i forbindelse med både Newcastle, Aston Villa og en række tyske klubber uden at det førte en handel med sig.
FCK ventes at kræve mindst 35 millioner kroner for den 26-årige Brede Hangeland.