Flere slagvåben, en kniv og en perberspray.
Det var sammen med 400 gram amfetamin blandt de genstande, som politiet fandt i busserne med FCK-fans efter københavnernes møde med AGF i Århus.
- På baggrund af en del uro med fans fra begge lejre på værtshuse
før kampen, besluttede vi at gennemsøge de to FCK-busser, inden de
skulle køre hjem, fortæller den vagthavende hos Østjyllands Politi i
Århus til Bt.dk.
- Alle passagerne blev gennet ud, hvorefter vi fandt og konfiskerede de ulovlige effekter i busserne.
Bagefter kørte busserne med FCK-fans væk eskorteret af politiet. Politiet har endnu ikke taget stilling til, om beslaglæggelserne vil få konsekvenser for mesterklubbens tilhængere.
FCK vandt i øvrigt kampen på grønsværen med 2-0.