Ved halvleg i Champions League-kvalifikationskampen mellem FC København og Beitar Jerusalem er FCK foran med 1-0. Marcus Allbäck scorede første halvlegs enlige mål efter blot 10 minutters spil. Morten Nordstrand vandt en duel med israelernes målmand, der var kommet alt for langt ud af sit mål. Den tidligere FC Nordsjælland angriber spillede bolden videre til Marcus Allbäck, som let kunne score i det tomme mål.
Ellers var det småt med chancer i første halvleg. De israelske gæster fik et mål annuleret for offside, og Marcus Allbäck havde et godt hovedstød fra tæt hold kort før pausen, men Beitars målmand rettede lidt op på sin fejl ved at præstere en pragtredning.